Stå sammen - Knæk Cancer

STANLEY Security har igennem flere år støttet Knæk Cancer; i år er ingen undtagelse. Kræft er en folkesygdom, der rammer hver tredje dansker og derfor gør os alle til pårørende. Knæk Cancer er Danmarks største indsats mod kræft, hvor vi står sammen om at knække cancer. 

Knæk Cancer er en ambitiøs overskrift. Men det er ikke desto mindre det mål, TV 2 og Kræftens Bekæmpelse har sat sig. Ikke alene, men sammen med danskerne, for kræft er en fælles sag, som kræver en fælles indsats. Vi kan ikke udrette mirakler – men vi vil prøve.

Derfor handler en hel uge om to ting: Oplysning og indsamling. Oplysning om sygdom og helbredelse, om forskning og patienter, om død og ikke mindst om liv. I en række programmer i uge 43 vil TV 2 vise både kendte og nye programmer, der sætter fokus på kræft via personskildringer, oplysning og underholdning. Det er programmer, der vil gøre os klogere, få os til at grine og græde, og forhåbentlig også give os håb for fremtiden. Ugen slutter af med et stort indsamlingsshow lørdag den 24. oktober kl. 19.45 på TV 2. 

Knæk Cancer er helhjertet handling og håb om nye veje til at komme kræften til livs.

Vi er stolte af, at vi med vores støtte af Knæk Cancer, bidrager til Kræftens Bekæmpelses indsats med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Målet er at færre får kræft, flere overlever og flere får et bedre liv efter sygdommen. 

Læs mere om kampagnen her.

 

Kræft er ikke for børn!

STANLEY Security støtter kampagnen "Kræft er ikke for børn".

Børn kan være både patienter og pårørende

Kræft kan ramme alle. Børn og unge kan blive såvel pårørende som kræftpatienter. Uanset hvad, så er kræft ikke for børn.

Hvert år får 200 børn i Danmark kræft. Heldigvis overlever 4 ud af 5 børn. Det er en medicinsk succeshistorie, at behandlingen redder livet for så mange. Men de høje doser af stråler og kemoterapi, som behandlingen ofte består af, betyder desværre også, at 50 procent af børnekræftoverlevere oplever senfølgesygdomme senere i livet.

Kræftens Bekæmpelse arbejder bl.a. for en bedre og mere effektiv behandling af børn og unge. Derudover gøres en stor indsats for at støtte og hjælpe de børn og unge, hvis forældre rammes af kræft.

Vi støtter indsamlingen, for at være med til at sikre en bedre og mere effektiv behandling for børn og unge, et godt liv efter sygdommen med færre senfølger og hjælp til de 24.000 børn, som har en far eller mor, der har kræft.

Læs mere om kampagnen her.