Lav en selvtest af tyverialarmen før du går på ferie

Velkommen til vores sikkerheds-julekalender, vi tæller ned til jul ved at dele ét sikkerhedstip hver ugedag frem til juleaften. I dag er det den 13. december, og vi anbefaler alle at foretage en selvtest af tyverialarmen, inden kontorlokalerne efterlades tomme i de kommende juledage.

Tyverialarmer fra STANLEY Security kontrolleres regelmæssigt af operatører på vores Kontrolcentral. Det er alligevel en meget god idé at tage en selvtest inden juleferien. Så kan du nemlig nyde julen med vished om at systemet fungerer, som det skal.

 

Vi hjælper dig med selvtesten

Hvis du ønsker hjælp til at få testet din tyverialarm, skal du kontakte Kontrolcentralen, og orientere om den kommende testalarm. Herefter bevæger du dig rundt i lokalerne, med det formål at udløse de sensorer, der er installeret. Efterfølgende ringer du retur til Kontrolcentralen, for at få svar på om alt er, som det skal være, og om hvorvidt de berørte sensorer gav udslag. Vi anbefaler naturligvis, at du tager testen på et tidspunkt, hvor der er relativt tomt i lokalerne. Dette giver dig de mest nøjagtige resultater og forstyrrer daglig drift mindst muligt.

Har du en udvendig sirene tilknyttet din tyverialarm, skal du være opmærksom på, at den også aktiveres i testfasen. Har du derimod en tågegenerator tilkoblet bør du undlade at teste dit system. Kontakt evt. Kontrolcentralen for yderligere info. 

Hvis du har et forsikringsgodkendt alarmsystem, er regelmæssige selvtest et krav. Lad derfor ikke disse test gå i glemmebogen - hvis du tester systemet regelmæssigt, ved du også, at det fungerer optimalt, hvis der opstår en uønsket situation.

 

Tilbage til julekalenderens startside

Klar til en selvtest af din tyverialarm?
Kontakt Kontrolcentralen på tlf. 70 22 77 78