Overvåg temperaturen selvom der er lukket

Velkommen til vores sikkerheds-julekalender, vi tæller ned til jul ved at dele ét sikkerhedstip hver ugedag frem til juleaften. I dag er det den 16. december, og dagens anbefaling henvender sig til de virksomheder, hvor stabile rumtemperaturer er en kritisk faktor – STANLEY Security tilbyder temperaturovervågning, der kan integreres i din sikkerhedsløsning.

Vi nærmer os julen – tidspunktet, hvor landets butikker og kontorer lukker for at nyde nogle velfortjente helligdage. Men når lokalerne står tomme, er der større risiko for, at eventuelle nedbrud ikke opdages i tide. Hvis hændelsen er forbundet med temperaturudsving, kan konsekvenserne og omkostningerne blive omfattende.

 

Undgå nedbrud og tab med temperaturmåling

Der er mange fordele ved at installere temperaturmålere på kritiske lokationer. Ingen ønsker at møde ødelagte fødevarer, når de vender tilbage fra ferie på grund af et køleskab, der har været ude af drift i flere dage. Ved at overvåge temperaturen undgår du tab, og leveringsforsinkelser forhindres.

Men det er også en kedelig affære at vende retur til skader på virksomhedens serverrum og andet computerudstyr på grund af for høj temperatur. Serverudstyr afhænger ofte af en bestemt og stabil driftstemperatur, og ved at overvåge udsving i temperaturen kan du undgå unødvendige driftsstop. Med temperaturstyring som advarer ved afvigelser, sikres maksimal drifttid, og du beskytter samtidig dine værdifulde data.

 

Tilbage til julekalenderens startside