Videoovervågning til både inden- og udendørs brug

Videoovervågning er et typisk element i mange af vores løsninger, da videoovervågning både giver øget sikkerhed, effektiv dokumentation og samtidig mulighed for at tilkoble intelligente løsninger som fx Hotspot og POS Scan, som med stor fordel kan integreres i eksempelvis butikker, ved lagerbygninger, til offentlige bygningere, til det private erhverv og til industri mm - både indendørs og udendørs. Dermed kan din videoovervågning både sørge for sikkerhed og give dig informationer om fx kundeadfærd og trafik i din butik.

Vi skaber en tilpasset løsning

De mange muligheder gør det ekstra vigtigt for os at finde den helt rigtige videoløsning til dig. Som altid, er god løbende kommunikation med dig essentiel for, at vi kan udvikle og designe en løsning til dine behov. Selve løsningen skaber vi med banebrydende teknologi fra vores leverandører kombineret med vores ekspertise og erfaring.

Hvilken type overvågning er du på udkig efter?

Et af de første spørgsmål, vi skal afklare, er, hvilket slags udstyr, du skal vælge til din videoovervågning. Er du på udkig efter aktiv overvågning, anbefaler vi et bevægeligt overvågningskamera. Vil du i stedet bruge systemet præventivt og som bevismateriale, bør du vælge et fast kamera. Der er andre væsentlige faktorer som beliggenhed, belysning og valg af objektiv, samt spørgsmål som fx hvem der skal have adgang til optagelserne, og hvor kameraerne bør placeres, men alt dette hjælper vores sikringsrådgivere dig naturligvis med at få afklaret. 

Lad din videoløsning optimere din forretning

Hos STANLEY kan vi tilbyde dig at bruge din videoovervågning til at øge din konkurrenceevne, fx ved at optimere din butiks indretning, effektivisere vagtplaner, forebygge svind og optimere dit salgspersonales performance ved kasselinjen. Overvågningen kan samles i en løsning, så du opnår en større effektivitet og færre omkostninger til fx vedligeholdelse og selve håndteringen.

Brug intelligent overvågning

Vælger du at opgradere til vores professionelle platform med intelligent analysesoftware, kan du få mere ud af din videoovervågning. Systemet er modulært, så du har friheden til at vælge de elementer, der er relevant for dine specifikke behov. Det kunne fx være vores Heat Map løsning, der giver dig et enkelt grafisk overblik over, hvilke områder dine kunder undersøger oftest – en oplagt løsning til at optimere placeringen af dine varer i en butik. Et andet populært modul er vores POS Scan, som rapporterer og identificerer uregelmæssige transaktioner ved kassefunktionen og dermed hjælper med at forebygge svind.

Derudover tilbyder vi også software løsninger som PeopleCounting og Line Crossing Detection. Vores sikringsrådgivere er tilgængelige i hele Danmark og hjælper dig gerne med at finde den rette løsning for videoovervågning til netop dit behov og din butik.